Begreber og koncepter
For at kunne offentliggøre artikler på kildebjerg.net, er det formålstjenligt at du kender nogle enkelte generelle begreber. I denne artikel vil jeg derfor forsøge at give dig den baggrund som du, ud over basale IT færdigheder, skal bruge for at publicere indhold på siden.
Teknikken
For at drive hjemmesiden, benyttes et såkaldt CMS eller Content Management System. CMS lagrer alle artikler i en database, og sørger for at de kan præsenteres i et ensformigt grafisk layout, at der kan søges på artiklerne og at der kan laves adgangsbegrænsning til visse indholdstyper.
Softwaren
CMS’en består af selve basissoftwaren der hedder Joomla, og ovenpå denne er der så installeret en masse “plugins” der giver forskellig funktionalitet: Forum, kalender, nyhedsbreve og… Til Joomla fås et hav af forskellige plugins (3691 dags dato).
Softwaren er opdelt i to “lag”: Forntend og backend. Frontenden er den som brugere der logger på kildebjerg.net ser, og backenden er den som administratorer benytter til at aktivere nye plugins og konfigurere de der er installeret. Artikler kan oprettes fra både front- og backend.
Økonomi forbundet med drift af siden
Joomla er åben source og derfor kan benyttes uden at det skal koste noget for foreningen. CMS softwaren er installeret på en web- og databaseserver der for nuværende er hos danske Gigahost A/S. På sigt estimeres den årlige driftomkostning til Kildebjerg.net at ligger under 500 kr.
Begreber
Alle artikler der lægges ind i CMS’et skal kategoriseres. Dette sker ved at de inddeles i “Sections” og “Categories”.
Sections
En “Section” er det øverste niveau og bruges til at dele artikler op efter herkomst: Grundejerforening, Ejerlav, IT og så videre. Der kan oprettes et frit antal “Sections”, men det er alene administratorer der kan gøre dette.
Category
En “Category” bruges til at opdele artikler i en “Section” endnu en gang. Artikler fra Grundejerforeningen kunne f.eks. opdeles i “Generalforsamling”, “Bestyrelsesmøder” og “Information”. Der kan oprettes et frit antal “Categories”, men det er alene administratorer der kan gøre dette.
Article
Artikler placeres, som skrevet ovenfor, i en “Sections” og derefter i en “Category”. Artiklen indeholder den tekst og de links som brugerne af siden skal kunne se og læse.
Sikkerhed
CMS’et omfatter en basal sikkerhedsmodel der gør det muligt at opdele brugere i forskellige adgangsniveauer. Adgangsniveauer giver så adgang til forskellige informationer. Adgangsniveauerne er som følger:
Public (på dansk: Offentlig)
Denne gruppe omfatter alle dem der klikker sig ind på kildebjerg.net, men som ikke logger på med brugernavn og password. Disse brugere vil typisk være dem der ser mindst indhold og har færrest muligheder. Kontaktlister og beboerfora er ikke tilgængeligt for disse brugere.
Registered (på dansk: Registreret)
Gruppen opfatter alle der har et brugernavn og et password, og som er logget på. Ønsker vi at publicere materiale der alene skal kunne ses af beboerne i grundejerforening og ejerlav. Når en artikel oprettes, kan man vælge at den alene skal kunne læses af “Registered”.
Special (på dansk: Speciel)
Denne gruppe er speciel idet den omfatter flere undergrupper. Disse er tekniske administratorer af CMS’et samt alle der har lov til at publicere information. De brugere der kan læse artikler der er rettet mod “Special” er derfor typisk medlemmer af Grundejerforening og Ejerlavs bestyrelser.