Indførelse af digital post fra det offentlige

I de her dage skifter det offentlige fra “analog post” til ren “digital post”. For de af os der arbejder i regi af grundejerforening og ejerlav betyder det at vi skal lade os registrere på virk.dk, og derefter ansøge om en digital signatur (NemID) ved Nets.

Virk.dk drives af Erhvervsstyrelsen, og gør i praksis det at de tildeler foreningen et CVR nummer. Dette er (næsten) en ren formalitet idet både Grundejerforening og Ejerlav er frivillige foreningen. At lade sig registrere som forening betyder ikke at regler for at svare moms pludseligt ændrer sig. Hvis ikke dit Ejerlav allerede har et CVR-nummer, så skal en tegningsberettiget medlem af bestyrelsen foretage registrering på dette link. Når foreningen først er registreret, så skal denne bekræftes hvert tredje år på virk.dk.

Digital signatur (NemID) er en forudsætning for at foreningen kan modtage digital post. Som forening har man pligt til at være klar til at modtage post fra det offentlige per 1/11 2014. Det er ganske problemfrit at oprette digital signatur, og det kræver ikke synderlige IT færdigheder at oprette en aftale for hele foreningen ved Nets. Oprettelse sker på dette link. Den pågældende person der opretter aftalen ved Nets, bliver NemID administrator. Rent praktisk betyder det at vedkommende vil modtage foreningens post i en ny e-boks, men også at vedkommende kan oprette andre brugere via Nets selvbetjening. Som minimum bør formand og kasserer være oprettet. Selvbejeningen findes på dette link. Opgaven med at administrere foreningens NemID, tildele adgang til e-boks og hjælpe andre med at få digital signatur til at virke, kræver gode IT færdigheder!!!

NemID administratorer

Grundejerforening: Brian Krogh Jensen

Ejerlav I-J: Brian Krogh Jensen